Røg og lugt

motor, gearkasse, kardan, differentialer, aksler.
Besvar
Stephan16
Forumbruger
Forumbruger
Indlæg: 282
Tilmeldt: 26/11/2007 13:45
Geografisk sted: København

Røg og lugt

Indlæg af Stephan16 »

Hej Alle.

Jeg har brug for nogen kloge mennesker og dem findes der heldigvis mange af herinde. Jeg har en gammel dame af en Q7, 3.0 TDI BUG 2007 som stinker og ryger (hvid røg) fra udstødningen 1-2 gange om dagen. Jeg har en ide om at det er når den regenererer. Jeg syntes dog bare at dette sker for ofte og jeg mindes ikke at den lugtede sådan før i tiden. Til info skal siges.

EGR Ventil samt EGR køler skiftet

Dyser er kontrolleret og fået nye fæammeskiver.

Alle filtre minus oliefilter er skiftet.

Partikelfilter er skiftet til nyt.

Mekanikeren sagde at tilbageførslen fra dysserne ikke var 100% men ud fra de test der blev lavet på dem, så mente han ikke at dette var nok til at kunne være problemet.

Hvad siger folket?
Stephan Andersen

Q7 3.0 TDI 4L quattro S-Line 2007
VCDS
Brugeravatar
Høy
Audi club DK Ambassadør
Audi club DK Ambassadør
Indlæg: 2665
Tilmeldt: 21/08/2007 16:56
Geografisk sted: Tyskland

Re: Røg og lugt

Indlæg af Høy »

Diesel SKAL stinke :P

Prøv at udlæse data (måleværdiblokke) fra differenstryksensoren til partikelfilteret. Hvis slangerne er forbyttet eller utætte, sker der formodentlig mærkelige ting. Trykket foran filteret kan ikke være lavere end trykket bag filteret ifølge motorcomputerens logik, men disse trykværdier danner i kombination med kørselsmønsteret grundlag for regenereringen. Slangerne kan også være utætte eller faldet af (varme dele lige i nærheden). Sensoren sidder for enden af slangerne, der virker som en slags standrør. Dvs. der skubbes en luftsøjle op i sensoren, så der ikke kommer udstødningsgas op i den. Det er ikke til at sige, hvor intelligent systemet er, men hvis den bageste f.eks. er utæt, vil der være en meget stor trykforskel, og bilen vil med en vis rimelighed mene, at filteret skal koges, selv om der ikke bør være atmosfæretryk lige efter filteret.

Jeg har godt nok kun set det forbyttet på en Volvo, men den havde et uoriginalt filter, hvor rørene endte omvendt i forhold til det originale, så mekanikeren havde tilsyneladende bare sat slangerne på, så de passede i længden. Der lyste motorlampen dog også.

Audi 80-reglerne siger, at den simpleste forklaring ofte er den rigtige. Måske er du så heldig, at det også kan strækkes til en Q7.

\Alex
Rimeligt Sur B5 Avant / B7 Sedan ... i beige, wooo!
(Momentnøglen er da den, der skal i tændingslåsen!?!)
Brugeravatar
Bjørn T
Audi club DK Ambassadør
Audi club DK Ambassadør
Indlæg: 4486
Tilmeldt: 15/12/2005 01:04
Geografisk sted: Næstved

Re: Røg og lugt

Indlæg af Bjørn T »

Hej. Jeg er rimelig sikker på, at tryksensorene er forbundet med ledninger og ikke slanger. Ligesom Lambdasonden. Det er de i hvert fald på min 3,0 TDI.
Trådstarter skriver jo også, at lugte og røgen kommer fra udstødningen. Det er måske katten der er uvirksom?
Mvh. Bjørn T.
Audi A4 (B8,5) S-Tronic Avant quattro 2014 S-Line
3,0 TDI 245 Hk. 500 Nm.


Audi A4 (B6) Avant Tipt. quattro 2004 S-Line
2,5 TDI. 180 hk./370 Nm. Motor BAU - Gear GBG SOLGT
VCDS NEtech - Nyeste udgave.
Brugeravatar
Høy
Audi club DK Ambassadør
Audi club DK Ambassadør
Indlæg: 2665
Tilmeldt: 21/08/2007 16:56
Geografisk sted: Tyskland

Re: Røg og lugt

Indlæg af Høy »

Sensoren har også ledninger, men den sidder langt væk fra filteret, så den ikke brænder i stykker.

https://www.ebay.de/itm/391795848444?mk ... s=ispr%3D1

Den forbindes med de to nipler, du kan se her. Niplerne er ført lidt væk, ellers brænder slangen også.

Sensoren ser sådan ud og sidder på torpedovæggen:

https://www.ebay.de/itm/353571754158?mk ... s=ispr%3D1

Røgen skyldes formodentlig, at partikelfilteret bliver regenereret, ikke at der trænger lidt ud af disse slanger, men denne utæthed kan gøre, at bilen vil regenerere... ofte. En katalysator forhindrer ikke røg. Dens porer er grovere end partikelfilterets.

\Alex
Rimeligt Sur B5 Avant / B7 Sedan ... i beige, wooo!
(Momentnøglen er da den, der skal i tændingslåsen!?!)
Brugeravatar
Bjørn T
Audi club DK Ambassadør
Audi club DK Ambassadør
Indlæg: 4486
Tilmeldt: 15/12/2005 01:04
Geografisk sted: Næstved

Re: Røg og lugt

Indlæg af Bjørn T »

Ok. Kan se, at filteret ser helt anderledes ud end på min A4. Der er selvfølgelig også noget mere plads i en Q7.
Mvh. Bjørn T.
Audi A4 (B8,5) S-Tronic Avant quattro 2014 S-Line
3,0 TDI 245 Hk. 500 Nm.


Audi A4 (B6) Avant Tipt. quattro 2004 S-Line
2,5 TDI. 180 hk./370 Nm. Motor BAU - Gear GBG SOLGT
VCDS NEtech - Nyeste udgave.
Brugeravatar
Høy
Audi club DK Ambassadør
Audi club DK Ambassadør
Indlæg: 2665
Tilmeldt: 21/08/2007 16:56
Geografisk sted: Tyskland

Re: Røg og lugt

Indlæg af Høy »

Partikelfilteret er tilsyneladende kombineret med katalysatoren, men det har stadig mindst ét metalrør og én slange til differenstryksensoren.

Her er en video med en A5, men det bør være det samme på din (ved 11:30 kan man endda se selve sensoren til venstre i billedet):

https://www.youtube.com/watch?v=mpcp5gMMmkg

Han har allerede taget slangen til "EFTER"-siden af i filmen, og det kan tyde på, at den ikke sidder på selve den del mere, fordi han ellers kunne have taget det hele ud i ét stykke. Den sidder muligvis i EGR-ventilen - aner det ikke.

Røret til "FØR"-siden til din bil hedder "4G0 131 205 C". Der er en omløber med udvendigt gevind i den ene ende og en slangenippel i den anden. I onlinekataloget, som man muligvis ikke må linke til, er der en flot tegning af det hele.

De sensorer, du har siddende i selve potten, er termoelementer eller lambdasonder. Et termoelement, der kan måle op til 1200 grader, kan i sagens natur holde til 1200 grader. Et plastichus til en trykføler kan ikke, og det vil være unødigt dyrt at lave en varmefast trykføler. Lambdasonden skal være mange hundrede grader for overhovedet at fungere, så den lever også i bedste velgående direkte i potten.

\Alex
Rimeligt Sur B5 Avant / B7 Sedan ... i beige, wooo!
(Momentnøglen er da den, der skal i tændingslåsen!?!)
Brugeravatar
Bjørn T
Audi club DK Ambassadør
Audi club DK Ambassadør
Indlæg: 4486
Tilmeldt: 15/12/2005 01:04
Geografisk sted: Næstved

Re: Røg og lugt

Indlæg af Bjørn T »

Undskyld til trådstarter, at jeg spamer din tråd. Jeg har nemlig også problemer med forbrændt diesellugt, ført ind i kabinen af blæseren, ved tomgang. Jeg har undersøgt alle mulige utætheder, flammeskiver, turbo og wastegate og kan ikke finde sod eller snask nogen steder.

Hej Alex. Jeg har fundet differenstrykføleren og den har kun en slange monteret på den tykke studs. På den tynde studs sidder der en 5 cm. stump slange. Ved du hvor slangen fra den anden studs fra filteret ender?
Har du nogen forslag til hvorfra lugten stammer. Ved udstødningens afgangsrør, lugter det helt normalt for en bil med både filter og katalysator.
Hvis du har billeder du mener kan være mig til hjælp, vil jeg blive meget glad for at få dem sendt på mail
bbk@terkel.net
Mvh. Bjørn T.
Audi A4 (B8,5) S-Tronic Avant quattro 2014 S-Line
3,0 TDI 245 Hk. 500 Nm.


Audi A4 (B6) Avant Tipt. quattro 2004 S-Line
2,5 TDI. 180 hk./370 Nm. Motor BAU - Gear GBG SOLGT
VCDS NEtech - Nyeste udgave.
Brugeravatar
Høy
Audi club DK Ambassadør
Audi club DK Ambassadør
Indlæg: 2665
Tilmeldt: 21/08/2007 16:56
Geografisk sted: Tyskland

Re: Røg og lugt

Indlæg af Høy »

Hej Bjørn,

Hvordan er flammeskiverne undersøgt? De sidder under dyserne, som skal ud, og så bytter man dem formodentlig bare, inden man sætter dyserne i igen. Topstykkerne har nogle aflastningsboringer, hvor forbrændingssnask og sod trykkes ud, hvis det kommer op i dyseskakten (se billedet fra Motor-Talk). Det kan det dog kun komme, fordi det presses op omkring dysen (flammeskiven passer ikke helt til konussen på dysen eller sædet i topstykket). Billedet er fra en 4F, men jeg formoder, at din bil også har de boringer. Prøv at holde et spejl eller telefonen ned ved siden af manifolden. Se billedet nederst.

https://img.motor-talk.de/Jxj_6OY11USw35fW.59.jpg

Jeg hjalp en kammerat med at bytte 2 dyser på en Toyota. Der sad dyserne så fast, at man næsten kunne løfte bilen op i dem. Det viste sig, at de var støbt helt til i tjære, som først skulle blødgøres. Man kan principielt lukke røret til den defekte dyse og starte motoren, så den kan varme op, men det er ikke en garageopgave, medmindre man er meget begejstret og har meget begejstrede naboer (det er muligvis ulovligt at lade motoren køre i tomgang i længere tid, så lad være med det). Så vidt jeg husker, var der 3 forskellige flammeskiver med de nye dyser (muligvis ikke rigtigt - kobberringen kan i hvert fald ikke bare være vilkårligt tykkere, uden at det så giver problemer), og der var kød nok i topstykket, til at man kunne bearbejde det 2-3 gange. Der skal kompenseres for det tilpassede sæde på en eller anden måde, ellers holder den nye flammeskive ikke ret længe. Forbrændingstrykket har nemlig ikke lyst til at være derinde. Man kan muligvis ændre de metalbeslag, der holder dysen nede, så de bliver dybere, men det er alt sammen motorspecifikt.

Hvis der bare sidder en stump slange på sensoren, sammenligner den bare trykket før filteret med atmosfæretrykket. Det må være den normale funktion, ellers havde den alarmeret. Hvis du vil være sikker, kan du åbne måleværdiblokkene og tjekke, om de målte værdier passer med de forventede, som typisk står ved siden af i VAG-COM. Er slangen knækket eller skåret lige over?

Hvor langt har den kørt? Der kan også være en reel utæthed i udstødningsrøret. Tænk på, at det er meget komplekst omkring EGR-køler osv. Især på steder med tynde metalrør, hvor flangen har "ruder"-form og en skrue i hver af enderne, kan pakningen blive skudt ud midt på.

De er over hver cylinderport, ser det ud til. Ham her skriver, at det passer til en CDUC, som har 245 hk (billede fra ProxyParts): https://cdn.proxyparts.com/parts/100515 ... cc583d.jpg

\Alex
Rimeligt Sur B5 Avant / B7 Sedan ... i beige, wooo!
(Momentnøglen er da den, der skal i tændingslåsen!?!)
Brugeravatar
Bjørn T
Audi club DK Ambassadør
Audi club DK Ambassadør
Indlæg: 4486
Tilmeldt: 15/12/2005 01:04
Geografisk sted: Næstved

Re: Røg og lugt

Indlæg af Bjørn T »

Tak for input Alex.
Jeg har ikke haft dyserne ude, men der er ikke noget sod eller slam i dyseskakten. Helt ren og lidt rust. Heller ikke ved udboringerne over manifolden er der noget at se. Hvis en flammeskive er utæt, må det da kunne ses eller høres. Som sagt er den tør og fin overalt. Den har kørt 185.000 km. og spinder som en mis (tiger). Jeg har lyttet med stetoskop og kikket med spejle og endoskop, men kan ikke finde snavs nogen steder. Jeg har også undersøgt udstødning nedefra. Heller ikke her ser der ud til, at være utætheder. Syntes heller ikke det lugter som om det kommer ud ved EGR køler og EGR spjæld.
Som sagt begynder det at lugte inde i bilen som om man holder bagved en gammel Ford Transit, efter 20-30 sekunder når blæseren kører.
Jeg kan desværre ikke komme ind i måleblokke med min VCDS. Lidt irriterende da der kom en boble op med “skal være” og den kommer ikke i avancerede måleblokke.
PS.
I min søgen efter lugt i går, kom jeg til at knække det 5 polede stik til luftmængdemåleren. Fik plantet albuen på det. :/[]
Der tilgår 3 ledninger yderst i stikket, så det kan enten være 1,2,3 eller 3,4,5. Ved du hvilke ben 1-5 der skal forbindes. Jeg kender farverækkefølgen, og 3 er forsyningsspænding, men stikket kan vendes 180 gr.
Mvh. Bjørn T.
Audi A4 (B8,5) S-Tronic Avant quattro 2014 S-Line
3,0 TDI 245 Hk. 500 Nm.


Audi A4 (B6) Avant Tipt. quattro 2004 S-Line
2,5 TDI. 180 hk./370 Nm. Motor BAU - Gear GBG SOLGT
VCDS NEtech - Nyeste udgave.
Brugeravatar
Høy
Audi club DK Ambassadør
Audi club DK Ambassadør
Indlæg: 2665
Tilmeldt: 21/08/2007 16:56
Geografisk sted: Tyskland

Re: Røg og lugt

Indlæg af Høy »

Hvis du tager plasticlåget af motoren, kan du se afgangen til EGR på siden af turboladerens turbinehus (den rustne side). Der går et lille rør fremad til EGR-køleren og videre til indsugningen (det forreste rør op mod vandkøleren ligner noget med en gammeldags brynje om). Alle disse rør transporterer udstødningsgas. Selve udstødningsrøret sidder lidt højere oppe, og der begynder den omtalte katalysator, som også har en pakning, dog med 3 huller.

Det her er en B7, men det kunne være det samme, hvis farverne ligner?

https://img.motor-talk.de/Jxf1KLFobIAvaKmr.59.jpg

\Alex
Rimeligt Sur B5 Avant / B7 Sedan ... i beige, wooo!
(Momentnøglen er da den, der skal i tændingslåsen!?!)
Brugeravatar
Bjørn T
Audi club DK Ambassadør
Audi club DK Ambassadør
Indlæg: 4486
Tilmeldt: 15/12/2005 01:04
Geografisk sted: Næstved

Re: Røg og lugt

Indlæg af Bjørn T »

Tak for billede. Jeg må kikke på det i morgen. Dit forslag er nok mit sidste skud i bøssen, inden jeg piller indsugningsmanifold af og tjekker EGR spjæld og køler.
Mvh. Bjørn T.
Audi A4 (B8,5) S-Tronic Avant quattro 2014 S-Line
3,0 TDI 245 Hk. 500 Nm.


Audi A4 (B6) Avant Tipt. quattro 2004 S-Line
2,5 TDI. 180 hk./370 Nm. Motor BAU - Gear GBG SOLGT
VCDS NEtech - Nyeste udgave.
Brugeravatar
Bjørn T
Audi club DK Ambassadør
Audi club DK Ambassadør
Indlæg: 4486
Tilmeldt: 15/12/2005 01:04
Geografisk sted: Næstved

Re: Røg og lugt

Indlæg af Bjørn T »

Update. En kammerat fortalte, at når deres firmabiler begyndte at lugte af forbrændt dieselolie, røg de på værksted og fik nyt filter.
Vi kører mange korte ture, så jeg tænkte, at det måske var en ide, at køre en lang tur med mange omdrejninger. Det blev til godt 30 km. med over 3500 omdr. Det har tilsyneladende hjulpet. Vi har ikke kunnet lugte noget unormalt siden. :D :D :D
Mange tak for input og hjælp. :D
Mvh. Bjørn T.
Audi A4 (B8,5) S-Tronic Avant quattro 2014 S-Line
3,0 TDI 245 Hk. 500 Nm.


Audi A4 (B6) Avant Tipt. quattro 2004 S-Line
2,5 TDI. 180 hk./370 Nm. Motor BAU - Gear GBG SOLGT
VCDS NEtech - Nyeste udgave.
Stephan16
Forumbruger
Forumbruger
Indlæg: 282
Tilmeldt: 26/11/2007 13:45
Geografisk sted: København

Re: Røg og lugt

Indlæg af Stephan16 »

Jeg er 99.9% sikker på at fejlen er fundet. Det viser sig at den pludselig stoppede med at lugte. Til gengæld skiftede den fra “hvid” røg til “sort” røg ved acceleration. Jeg har haft et kamera inde i partikelfilteret er det er tilsyneladende helt smeltet sammen hvor filteret sidder. Dette betyder at der er “fri” gennemgang. Det kan i den forbindelse IKKE anbefales at man investerer i et uoriginalt partikelfilter.
Stephan Andersen

Q7 3.0 TDI 4L quattro S-Line 2007
VCDS
Besvar

Tilbage til "Drivlinje"