Varme i bagrude virker ikke efter skift af klimapanel

Koder, gode råd, problemer, oplevelser mm, med VCDS
Besvar
jorlund
Bestyrelsesmedlem
Bestyrelsesmedlem
Indlæg: 765
Tilmeldt: 14/06/2013 22:16
Geografisk sted: Jylland

Varme i bagrude virker ikke efter skift af klimapanel

Indlæg af jorlund »

Ohøj!

Jeg har fået lidt knas med det gule lyn.

På grund af periodiske fejl på klimapanelet i min Audi TT, valgte jeg at skifte til et nyt (brugt).
Det gamle klimapanel havde nummer
8J0 820 043 AG
Det nye har
8J0 820 043 AQ

Jeg har ikke kunnet finde det gamle panel på https://audi.7zap.com/en/rdw/audi+tt+tt ... -819040/#2 , og hverken Audi Aarhus eller Bilernes Hus i Silkeborg kender noget til det gamle nummer.

Jeg var forbi Bilernes Hus i Silkeborg, da jeg troede der skulle fjernes komponentbeskyttelse - det skal der i følge mekanikeren ikke på brugte dele (hvad er så pointen?). Der blev lavet grundindstilling af spjældene i ventilationen. Alle knapper og kontroller ud over bagruden ser ud til at virke.

Jeg kunne se, at mekanikeren fumlede med knappen til elbagruden, men han nævnte ikke noget om det, andet end at jeg skulle se, "om der var noget, der ikke virkede, og selv lege lidt med det".

Jeg har spurgt lidt på det engelske TT forum, men har ikke fundet løsningen endnu.
https://www.ttforum.co.uk/forum/viewtop ... &t=1856817

Er der nogen VCDS-kyndige, der har andre forslag til, hvad jeg kan prøve?
SorenR
Audi club DK Ambassadør
Audi club DK Ambassadør
Indlæg: 6908
Tilmeldt: 17/08/2006 09:41
Geografisk sted: Føllenslev

Re: Varme i bagrude virker ikke efter skift af klimapanel

Indlæg af SorenR »

Nyt panel
side1.jpg


Gammelt panel
side2.jpg


Her bliver det så spændende fordi det gamle panel er udgået (2009) og erstattet af *AQ panelet - som tilsyneladende findes i TO udgaver når man kigger på PR-numrene i højre side... :-k
side3.jpg
“With age comes wisdom, but sometimes age comes alone.”
- Oscar Wilde

Nuværende garage:
1992 Audi Cabriolet (NG) 2.3 10V
jorlund
Bestyrelsesmedlem
Bestyrelsesmedlem
Indlæg: 765
Tilmeldt: 14/06/2013 22:16
Geografisk sted: Jylland

Re: Varme i bagrude virker ikke efter skift af klimapanel

Indlæg af jorlund »

Problemet er løst!

Jeg puttede det gamle panel i, udlæste kodningen, puttede det nye panel i igen, og anvendte kodningen fra det gamle panel - vupti, alting virker igen. Det var lidt hemmeligt, da VCDS ikke gav nogen oplysninger om, hvad kodningen gik ud på, men det skal man ikke tænke for meget over :) Jeg var dog nødt til at investere i et VCDS-kabel og en laptop, men man skal ikke spare mange ture til Audi før det er tjent hjem igen :)
Besvar

Tilbage til "VCDS (kodning) & diagnose"