Benzin tryk

Indlæg om service- på værksted eller Gør Det Selv (GDS), samt værktøj og andre spørgsmål.
Besvar
Boj
Ny forumbruger
Ny forumbruger
Indlæg: 2
Tilmeldt: 9/08/2021 18:19

Benzin tryk

Indlæg af Boj »

Hej
Min ABK-motor på min Audi A6, C4, Avant 1994 døde pludseligt på motorvejen. Jeg har målt benzin-trykket til 1,4 atm (20 PSI) ved fordelerskinnen til injektorerne og det vel er for lavt. Men kan det passe at der slet ikke er "eksplosioner" ved det tryk.
Har noget viden?
Hilsen Bo
Brugeravatar
Høy
Audi club DK Ambassadør
Audi club DK Ambassadør
Indlæg: 2664
Tilmeldt: 21/08/2007 16:56
Geografisk sted: Tyskland

Re: Benzin tryk

Indlæg af Høy »

1,4 bar er ikke ret meget. Du kan se på benzintrykregulatoren, hvad du skal forvente, og det er typisk 3-4 bar. Det betyder, at der er netop så mange bar forskel til undertrykket i indsugningsrøret. Hvis du kan måle 1,4 bar absolut, er det kun 0,4 bar mere, end der er udenfor eller i indsugningen, hvis motoren ikke er i gang. Det kan tyde på, at pumpen kører, men ikke er særligt god (viklinger er kortsluttet med hinanden, så den har døde punkter).

Benzinen kan kun tænde i et vist blandingsområde. Hvis blandingen er meget fed, er der for lidt ilt, og hvis den er for mager, er der for lidt benzin, og den lille indsprøjtede mængde fiser bare ud ved udstødningsventilerne, så der samler sig ikke bare brændstof efter 3-4 forgæves omdrejninger, medmindre trykket er næsten højt nok.

Der er interessante problemer med de her motorer vedr. relæerne (omtalt i en anden tråd om tester til en 1994 Audi 80), men hvis den slet ikke starter, er det nok mere sandsynligt, at benzinpumpen eller benzintrykregulatoren er dårlig.

Du kan tage relæet til pumpen ud og kortslutte de to belastningsben med en ledning. Det får benzinpumpen til at køre hele tiden, og så skal du kunne måle det tryk, der står på trykregulatoren. Hvis du ikke kan det, er pumpen eller trykregulatoren død. Trykregulatoren skal begynde at suse efter kort tid, fordi den åbner og lader den overskydende mængde løbe tilbage i tanken. Hvis du kan måle tryk, er relæet dødt. Hvis der er uafgjort mellem pumpe og trykregulator, skal resultatet findes ved tendenslodtrækning. Dvs. prøv at banke på tanken og se, om du kan vække pumpen (tænding slået til, men det er ikke alle modeller, hvor pumpen kører, hvis starteren ikke drejer motoren, så det er lidt lusket at afprøve). Hvis det er helt umuligt at konkludere noget som helst, kan du give pumpen strøm ved låget under bagsædet. Summer den muntert af sted, er det trykregulatoren eller relæet. Relæet (eller relæerne) i din bil bør også være 208 i motorrummet (pumpen) og 30 et sted i kabinen (Digifant og dyser + muligvis aktivering af 208 til pumpen).

\Alex
Rimeligt Sur B5 Avant / B7 Sedan ... i beige, wooo!
(Momentnøglen er da den, der skal i tændingslåsen!?!)
Boj
Ny forumbruger
Ny forumbruger
Indlæg: 2
Tilmeldt: 9/08/2021 18:19

Re: Benzin tryk

Indlæg af Boj »

Tak for det fyldestgørende svar.
På et billede af en trykregulator fra THansen.dk står der 300kPa hvilket er 3 Bar. Benzinpumpen brummer kortvarigt når tændingen slås til som den plejer og oparbejder trykket på 1,4 bar når startmotoren kører. Så relæet må virke. Jeg tror jeg starter med at skifte trykregulatoren da det er noget nemmere end benzinpumpen.
Besvar

Tilbage til "Service, Værktøj eller Gør Det Selv!"