Dørhåndtag, der binder

Alt om karosseriet, herunder døre samt for- & bag- klap
Forumregler
"Din Audi" gruppen er primært til indlæg der ikke passer under de model-specifikke grupper.
Besvar
jorlund
Bestyrelsesmedlem
Bestyrelsesmedlem
Indlæg: 765
Tilmeldt: 14/06/2013 22:16
Geografisk sted: Jylland

Dørhåndtag, der binder

Indlæg af jorlund »

Det gule lyn har i al den tid, jeg har haft den, haft en kedelig tendens til at dørhåndtaget udvendigt i passagersiden ikke ville glide ind på plads, men blev hængende i yderpositionen. Jeg har både prøvet med WD40 og med Alaska silikone, men intet har hjulpet. I dag fandt jeg så endelig det hemmelige trick. Selve håndtaget bliver klemt fast, når man trækker det helt ud, så der skulle slibes lidt for at få det til at gå lidt mere glidende. Jeg havde frygtet at hele døren skulle skilles ad, men fandt en løsning på det engelske TT-forum, som kunne klares uden det store indgreb. Måske der er andre biler end TT mk2, der døjer med noget lignende...

For at løsne selve håndtaget, sidder der en Torx-skrue i ryggen af døren, som kan skrues halvvejs ud:

torx
torx
IMG_3343.JPG (50.68 KiB) Vist 13392 gange


Når dette er gjort, kan man liste den "klods" ud, der ville indeholde låsecylinderen i førersiden. Det er dog noget blødt plastik, så man skal passe på med at bruge skruetrækker eller lignende... Fandt jeg ud af :(

håndtaget
håndtaget


Efter at have vrikket lidt rundt, stod jeg pludselig med hele håndtaget i hånden. Det var nok meningen fra starten af, at det skulle ende sådan. Udfordringen var nu, hvordan man fik hele skidtet samlet.

det sorte hul
det sorte hul


På tegningen er #1 de små banditter, der klemte sammen om håndtaget. Jeg sleb dem en lille smule ned med noget fint sandpapir. Der sidder en for oven og en for neden. #2 kan skubbes fra side til side med fingrene, når man skal have håndtaget på plads igen. #3 er forbindelsen til dør-udløseren. Når døren samles, skal håndtaget have fat omkring tappen, hvilket ikke var helt ligetil. Jeg måtte bruge noget fiskeline til at hive den lidt ind mod mig selv for at kunne få det på plads.

Hele operationen tog en halv times tid. Det sværeste var lige at greje, hvordan håndtaget fungerer, når man skal have det skilt ad og samlet igen. Nu åbner og lukker døren på passende vis, så alt er godt igen :)
Besvar

Tilbage til "Karosseri"