Information omkring Audi club Danmark

Klubben
Hvordan klubben startede
En håndfuld entusiaster havde længe talt om, at der burde startes en Audi club, hvor glæden ved at eje og køre en Audi, samt erfaringer og interesser kunne deles med andre.
Ordene blev omsat til handling og i September 1997 blev klubben på en stiftende generalforsamling en realitet.
På nuværende tidspunkt er der ca. 500 medlemmer og tallet stiger. Klubben er registreret i erhvervs- og selskabsstyrelsen og vi har samarbejde med flere firmaer, bl.a. Skandinavisk Motor Co. A/S. (SMC).

Hvad vil vi ?
Ideen med klubben er bl.a. at:
Indsamle teknisk information om Audi som medlemmerne kan trække på.
Audi entusiaster mødes og udveksler ideer og erfaringer.
Arrangere ture til forskellige spændende steder, f.eks. Audi fabrikken i Ingolstadt.
Arrangere klubaftener.
Klubben er for alle, uanset bilmodel.

Hvad du får for pengene
Medlemskab af Audi club Danmark
Hjemmeside med medlemssider og teknisk forum
Træf og andre arrangementer flere gange om året, herunder sommertræf afholdt over en weekend.
Medlemskort som giver rabat hos flere forskellige forretninger
Samvær og godt kammeratskab med andre Audi entusiaster inklusiv familie.

Redaktionelt
Nyheder og andet redaktionelt indhold på hjemmesiden administreres af bestyrelsen.

Teknisk
Audiclub.dk er i sin nyeste form videreudviklet og designet af Mira.dk
Har du forslag til forbedringer eller ændringer er du velkommen til at sende en mail til bestyrelsen.