Rigspolitiet: Tyskland indfører grænsekontrol for rejsende fra Danmark

12-06-2017

Rigspolitiet er blevet informeret om, at de tyske myndigheder fra dags dato har indført grænsekontrol for rejsende, der fra Danmark ønsker at indrejse i Tyskland.

Kontrollen er et led i de tyske myndigheders forberedelse op til G20-mødet i Hamborg den 7. og 8. juli og vil foregå frem til og med 11. juli

Den midlertidige grænsekontrol er fleksibel, og det betyder, at danske statsborgere, der ønsker at rejse til Tyskland, kan blive mødt med grænsekontrol, men at det ikke er sikkert, at det sker. Men Rigspolitiet opfordrer til, at man som hidtil ved rejser til Tyskland husker at medbringe sit pas.