Automatisk kørelys A6 C4, årg. 97

indlæg om lys & lygter.
Besvar
Allrounder
Ny forumbruger
Ny forumbruger
Indlæg: 2
Tilmeldt: 14/03/2016 21:52
Geografisk sted: Sønderjylland

Automatisk kørelys A6 C4, årg. 97

Indlæg af Allrounder »

Ved ikke om jeg er rigtig her med min gamle spand (C4 fra '97) eller om den skulle regnes som Audi 100 og dermed ned i classic forummet...

Jeg er ved at være træt af at kæresten glemmer at slukke lyset på vores importerede A6 Avant fra '97, efter at jeg har pillet buzzeren/summeren ud af instrumentbrættet. Så jeg kunne godt tænke mig automatisk kørelys til den.

På min gamle VW T4 fra '98 var det intet problem, der skulle bare en anden lyskontakt til (eller rettere en lus bag på kontakterne), er der noget lignende til Audi'en? Eller kan det programmeres? Sidstnævnte kan jeg ikke forestille mig, da det ikke er en bil med CANBUS, men bare de to stik, sort og hvid, foran i sikringsboksen.

Jeg pillede buzzeren af (og pæren for bremseklods slitage), fordi den periodisk har meldt slidte klodser on-and-off, somme tider med måneders mellemrum, selv om klodserne altså ER i orden. Må jo være et knækket kabel eller løs forbindelse et sted, har bare ikke fundet det endnu, så jeg prøvede med at kortslutte kablerne i motorrummet. Lige lidt hjalp det. Den havde ikke givet lyd fra sig i måneder, da den pludselig begyndte igen lige før bilen skulle til syn. Så derfor min lidt drastiske løsning. Bliver naturligvis ordet ved lejlighed (om jeg så skal skifte hele kabelstrengen), men ting tager jo tid. ELSAWIN er så uspecifik til den model, at det slet ikke er til noget hjælp, snarere tvært imod. Måske har nogen hørt om noget lignende? Nå, sidespring.

Hvis der er nogen der har en ide, et tip, kender nogen der har lavet det med kørelyset, ville jeg (og kæresten) være taknemmelig!
Audi A6 Avant C5 4B 2,4 '99
Tidliger: Audi A6 Avant C4 4A 2,5 TDI 116 hk '97
Range Rover P38 2,5 TD 2000
BMW R80RT '85
Brugeravatar
morten00
Redaktør
Redaktør
Indlæg: 2595
Tilmeldt: 26/01/2003 23:09
Geografisk sted: Odense

Re: Automatisk kørelys A6 C4, årg. 97

Indlæg af morten00 »

Allrounder skrev:...Hvis der er nogen der har en ide, et tip, kender nogen der har lavet det med kørelyset, ville jeg (og kæresten) være taknemmelig!
Det er vist ikke anden mulighed end et par relæer og et par stumper ledning, sådan var det i hvert fald lavet på min A6'er. http://shop-ditlevsenimport.dk/12v-rela ... e_12v-p270

Mvh Morten
BMW525 3,0 -07 Touring Steptronic . . NUVÆRENDE
Audi A6 2,6 Avant -95 . . . . SOLGT
Model C4, Motorkode ABC

Billede
_ _ _ _ _ _ KLIK HER FOR AT SØGE MED GOOGLE I FORUM _ _ _ _ _ _
Brugeravatar
Høy
Audi club DK Ambassadør
Audi club DK Ambassadør
Indlæg: 2664
Tilmeldt: 21/08/2007 16:56
Geografisk sted: Tyskland

Re: Automatisk kørelys A6 C4, årg. 97

Indlæg af Høy »

... og det er den bedste og letteste mulighed.

MED ALLE TÆNKELIGE FORBEHOLD!

Afbryd stelkablet fra batteriet først, så du ikke kommer til at kortslutte noget.

Jeg kan ikke med sikkerhed finde diagrammerne til ratkontakten i en C4, men at dømme efter billeder på Ebay ligner den modellen, der sidder i Audi 80.

https://www.audi-cabrio-club.info/faq/index.php?action=artikel&cat=4&id=220&artlang=de

Her finder du klemme X, som er aflastningsforsyningen, dvs. den afbrydes, når starteren kører, men svarer ellers til klemme 15 (tændingsplus).

Den skal forbindes med udgangene svarende til de lygter, du vil tænde. Nærlyset er typisk to tykke ledninger/ben.

Hvis du vil være helt sikker, tænder du først på kontakten og måler, hvilket ben der så har gennemgang over til nærlysbenene (det er den forsyning, der normalt bruges, når du tænder lygterne, og jeg er ret sikker på, at det er klemme X). Der behøver ikke at være strøm på for at måle gennemgang i ratkontakten.

Når du så har gjort det, afbryder du ledningerne til nærlyset (plusledningerne) og bruger dem som plusledninger til styrekredsen i hver sit relæ (enderne, der kommer fra kontakten). Styrekredsen skal bagefter have etableret en stelforbindelse fra relæerne, men den behøver ikke at være særligt kraftig, da styrekredsen typisk kun trækker 120 mA eller noget i den retning). Den anden ende af det, der engang var plusledningen til forlygten/lygterne, og som fortsat har forbindelse med forlygtepærens plusben, sluttes til et af benene i relæets arbejdskreds (2 x relæer og lygter), mens det andet ben i arbejdskredsen forbindes med en noget kraftigere ledning (2,5 kvadrat er vist brugt som standard), som skal hen til batteriets pluspol eller afsikret klemme 30 (permanent plus).

VIGTIGT: Hvis du selv forbinder noget som helst med batteriet, skal du montere en flyvende sikring så tæt på batteriet som muligt for at beskytte ledningen i tilfælde af kortslutning. De originale sikringer sidder ganske vist ikke altid tæt på batteriet, men hvis du har en sikring 5 meter fra batteriet, og et stykke af ledningen kortslutter undervejs, kan ledningen brænde og antænde bilen, uden at sikringen forhindrer det. Hvis det er nødvendigt at have et stykke ledning imellem batteriet og sikringen, er det en god idé at stoppe ledningen ind i en gummislange eller noget lignende, men principielt bør det ikke forekomme (uafsikrede ledningsstykker er en brandfælde).

Hele øvelsen med relæerne har til formål at beskytte tændingslåsen, der nu har til opgave at koble nærlyset, da ratkontakten i princippet er brokoblet.

\Alex
Rimeligt Sur B5 Avant / B7 Sedan ... i beige, wooo!
(Momentnøglen er da den, der skal i tændingslåsen!?!)
Brugeravatar
bertlov
Bestyrelsesmedlem
Bestyrelsesmedlem
Indlæg: 327
Tilmeldt: 21/10/2005 20:16
Geografisk sted: Nr. Lyndelse v/Odense

Re: Automatisk kørelys A6 C4, årg. 97

Indlæg af bertlov »

Find ledningsdiagram for en Canada version, og du kan se hvorledes Audi originalt montere kørelyset.
Bemærk lige at reglerne for kørelys kræver at baglygterne (og nummerpladelyset) skal tænde samtidigt, med mindre at du kører med reduceret spænding i nærlyset.
Yderligere er der krav om at nærlyset kan slukkes (f.eks. ved jernbaneoverskæring) så det kan ikke bare tændes med tændingen...
/Søren
Audi A8 (4E) 4,2 (BFM) quattro FL 2003
Audi A2 (8Z) 1,2 (ANY) 3L 2004
Lupo 3L 2001
Audi A6 2,8 aut. quattro 1995 (solgt)
Audi 100 2,8 quattro 1992 (skrottet)
Brugeravatar
bertlov
Bestyrelsesmedlem
Bestyrelsesmedlem
Indlæg: 327
Tilmeldt: 21/10/2005 20:16
Geografisk sted: Nr. Lyndelse v/Odense

Re: Automatisk kørelys A6 C4, årg. 97

Indlæg af bertlov »

Problemet med fejlmelding af bremseklodsslitage er almindelig kendt, og stammer oftest fra knækket ledning lige ved sidste ophængningspunkt i hjulkassen.
/Søren
Audi A8 (4E) 4,2 (BFM) quattro FL 2003
Audi A2 (8Z) 1,2 (ANY) 3L 2004
Lupo 3L 2001
Audi A6 2,8 aut. quattro 1995 (solgt)
Audi 100 2,8 quattro 1992 (skrottet)
Brugeravatar
Høy
Audi club DK Ambassadør
Audi club DK Ambassadør
Indlæg: 2664
Tilmeldt: 21/08/2007 16:56
Geografisk sted: Tyskland

Re: Automatisk kørelys A6 C4, årg. 97

Indlæg af Høy »

Enten sætter man en kontakt ind i styreledningen til relæerne, så man kan slukke for styrekredsen, eller man vender funktionen om, så positionslyset ikke får klemme 30, men i stedet klemme 15, dvs. det går ud, når man slukker bilen. Nærlyskontakten bliver så bare stående på tændt hele tiden (nærlyset går alligevel ud uden tænding, men ikke positionslyset). Her kan man også arbejde med en omskifter, så man kan stille det tilbage i tilfælde af, at bilen skal kunne stå med positionslyset tændt. Det er stadig en god idé at sætte relæerne ind i kredsen til nærlyset, da de 2 x 55 watt alligevel belaster kontakten bag tændingslåsen, dvs. også hvis man starter med lyskontakten i nærlyspositionen. Aflastningsfunktionen arbejder først, når der har været tænding på, medmindre man drejer låsen meget hurtigt :-k

Baglys og nummerpladelys er også tændt via stilkkontakten.

Alle den slags ekstrafunktioner forøger naturligvis risikoen for, at man glemmer at tænde igen. Måske kunne man bare kaste håndankeret og slukke bilen ved en jernbaneoverskæring?

\Alex
Rimeligt Sur B5 Avant / B7 Sedan ... i beige, wooo!
(Momentnøglen er da den, der skal i tændingslåsen!?!)
Brugeravatar
Høy
Audi club DK Ambassadør
Audi club DK Ambassadør
Indlæg: 2664
Tilmeldt: 21/08/2007 16:56
Geografisk sted: Tyskland

Re: Automatisk kørelys A6 C4, årg. 97

Indlæg af Høy »

2 x samme indlæg
Rimeligt Sur B5 Avant / B7 Sedan ... i beige, wooo!
(Momentnøglen er da den, der skal i tændingslåsen!?!)
Allrounder
Ny forumbruger
Ny forumbruger
Indlæg: 2
Tilmeldt: 14/03/2016 21:52
Geografisk sted: Sønderjylland

Re: Automatisk kørelys A6 C4, årg. 97

Indlæg af Allrounder »

Der var da noget at gå efter! Tak for alle svar :D !

@morten00 - Det var en mulighed jeg havde overvejet, bare ikke rigtig fundet endnu. Om jeg så kunne finde de rigtige ledninger (da ELSAWin jo ikke har ledningsplan til netop min bil) må jeg se, hvis det bliver aktuelt. Men må jo kunne lade sig gøre. Bare synd der ikke er vejledning på deres hjemmeside, så jeg kunne se om deres løsning kan bruges - uden at skulle købe relæet og senere finde ud af at det ikke kan...

Høj's løsning er helt sikkert værd at nærlæse et par gange og overveje nærmere. Måske pille kontakten ud og se nærmere på ledninger og terminaler. Og selvfølgelig skal der relæer til for at aflaste (tændings)kontakt og hvis der tages strøm fra batteriet en sikring helt deromme. Men desværre kan jeg nok ikke overføre informationerne fra det link, du indsatte, der er kontakt X, men derudover er der kontakterne 1,9 og 10, som ifølge dem er til dags/bykørelys. Hvad end de så mener med det. Almindeligt nærlys hedder Abblendlicht på tysk og den kan jeg ikke finde... Med mindre det er lyskontakt klemme 58, men om den så også styrer baglygter, nummerpladelys og instrumentbelysning, tjah. Må jeg undersøge nærmere, måske finder jeg jo et diagram til kontakten på min bil.

@bertov - Canada havde måske tvungen lygteføring om dagen, da bilen var aktuel? Må se om jeg kan finde diagram på det - men havde jo svært ved at finde et passende til min tyske version, så... Og (bortset fra det med jernbaneoverskæringen, hvor man jo burde standse motoren under alle omstændigheder, som det er kutyme i Tyskland) ville det jo være rart at kunne slå hele skidtet fra, så man også kan slukke for festbelysningen. I øvrigt tror jeg man da vist som standard kan slukke for nærlygterne ved kørelys, ved at sætte kontakten på p-lys? Og det hele skulle jo også gerne styres af kl. 31 (spænding ved kørende motor/generator) og ikke 30 (tænding).

For resten var det med ledningsbrud til bremseklods kontrol i hjulkassen det første jeg tjekkede, har målt igennem og fundet fejl i den ene side (på min virker den ved at sende spænding igennem, som bliver afbrudt ved at klodsen bliver slidt ned - i modsætning til andre, hvor der kommer kontakt til stel), så har prøvet at "kortslutte" flere steder. Uden held.

Under alle omstændigheder har jeg noget at se til. Og giver gerne tilbagemelding om hvordan jeg gjorde, når jeg når så langt. Alt efter hvilken løsning jeg finder, om det bliver kørelys eller at jeg får ordnet advarselsproblemet og monterer summer og lampe igen...
Audi A6 Avant C5 4B 2,4 '99
Tidliger: Audi A6 Avant C4 4A 2,5 TDI 116 hk '97
Range Rover P38 2,5 TD 2000
BMW R80RT '85
Brugeravatar
bertlov
Bestyrelsesmedlem
Bestyrelsesmedlem
Indlæg: 327
Tilmeldt: 21/10/2005 20:16
Geografisk sted: Nr. Lyndelse v/Odense

Re: Automatisk kørelys A6 C4, årg. 97

Indlæg af bertlov »

Så fik jeg lige 5 minutter ved min pc...
Så vedhæftet er diagrammet for kørelys på en Audi 100 årg 1992 (C4)
Kan dog ikke finde mere, da det kommer fra et "bentley" katalog, som kun understøtter WinXP :/[]

Håber at du kan bruge noget af det, eller måske bare princippet?

/Søren
Vedhæftede filer
Kørelys-3_3.pdf
(639.5 KiB) Downloadet 913 gange
Kørelys-2_3.pdf
(689.63 KiB) Downloadet 869 gange
Kørelys-1_3.pdf
(725.67 KiB) Downloadet 866 gange
Audi A8 (4E) 4,2 (BFM) quattro FL 2003
Audi A2 (8Z) 1,2 (ANY) 3L 2004
Lupo 3L 2001
Audi A6 2,8 aut. quattro 1995 (solgt)
Audi 100 2,8 quattro 1992 (skrottet)
Besvar

Tilbage til "Lys & lygter"