Køb og rep af haglskadet Audi A6

Indlæg om dine projekter
Besvar
Brugeravatar
Chris
Forumbruger
Forumbruger
Indlæg: 139
Tilmeldt: 18/09/2008 22:53
Geografisk sted: Skjern

Køb og rep af haglskadet Audi A6

Indlæg af Chris »

Inspireret af formand Jørgens store gør-det-selv fortælling, vil jeg berette om mit eget køb og rep projekt af en haglskadet Audi A6 :)

Jeg havde for snart et par år siden begyndt, at se mig varm på en A6 3,0 4G. Efter at prøvet et par stykker, og ramt af syndromet mer vil ha’ mer, faldt min store kærlighed på A6 3,0 BiTDI 313 Hk. Da jeg så senere opdagede, at man kunne få komfortsæder, hvor alle funktioner er med memory (jeg er 196 cm, min kone 160 cm) så røg de på must listen sammen med meget andet ønsket udstyr. Desværre så ønskede jeg også, at bilen fik en mere frisk blå farve end min mørkeblå 4F, hvilket ikke std. findes til 4G :(

Så jeg skulle ud og finde en speciallakeret A6 3,0 BiTDI 313 Hk med masser af udstyr, og som skulle være billig nok til, at få drømmen til at lykkedes… Mildest talt en svær opgave med ønskerne og budgettet :(

Mere end et år senere med søgeagenter på alverdens sider, havde det endnu ikke lykkedes. Ingen biler opfyldt kriterierne, eller også var det ekstremt dyre næsten nye competition modeller (som std. kan fås i blå).

Endelig var den der, og så oven i købet meget billig ift. andre til salg i Tyskland, og med få km ift. alderen. Jeg blev så entusiastisk, at jeg i første omgang overså et enkelt ord: Hageln = Haglskadet!

Jeg ringede dog med det samme og sagde ja til at købe den, og mens forhandleren udfærdigede og fremsendte kontrakten, googlede jeg løs. Efter at have konstateret, at mange reklamerede med let udbedring af haglskader, tog jeg lidt mere beroliget til Tyskland for at hente den.

Den viste sig dog, at være hårde ramt end forventet, men grundet hvor sjældent sådan en bil ville blive udbudt til salg, sagde jeg ja.

IMG_20171119_144427363_HDR (1).jpg


IMG_20171128_125658862 (1).jpg


IMG_20171128_125751462 (1).jpg


IMG_20171128_125814150 (1).jpg


IMG_20171128_125903913 (1).jpg


Forsættelse følger.
Christoffer

Audi A6 3,0 TDI BiT quattro Avant - 2013 4G
Audi A6 2,7 TDI Avant - 2009 4F
Audi A4 1,8 T Avant - 1997 B5 - Solgt
SorenR
Audi club DK Ambassadør
Audi club DK Ambassadør
Indlæg: 6908
Tilmeldt: 17/08/2006 09:41
Geografisk sted: Føllenslev

Re: Køb og rep af haglskadet Audi A6

Indlæg af SorenR »



:mrgreen:
“With age comes wisdom, but sometimes age comes alone.”
- Oscar Wilde

Nuværende garage:
1992 Audi Cabriolet (NG) 2.3 10V
jorlund
Bestyrelsesmedlem
Bestyrelsesmedlem
Indlæg: 765
Tilmeldt: 14/06/2013 22:16
Geografisk sted: Jylland

Re: Køb og rep af haglskadet Audi A6

Indlæg af jorlund »

Fed bil! Glæder mig til at studerende den lidt nærmere i weekenden :)
Brugeravatar
Lambrecht
Forumbruger
Forumbruger
Indlæg: 361
Tilmeldt: 23/05/2011 07:15
Geografisk sted: Søborg

Re: Køb og rep af haglskadet Audi A6

Indlæg af Lambrecht »

F.... hvor er den ellers flot - super farve

https://www.youtube.com/watch?v=zdNkw0DN0Yk
Senest rettet af Lambrecht 16/08/2018 20:38, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
FinnK
Forumbruger
Forumbruger
Indlæg: 1259
Tilmeldt: 25/08/2010 19:38
Geografisk sted: Brønderslev

Re: Køb og rep af haglskadet Audi A6

Indlæg af FinnK »

Kan du ikke parkerer den ved golfbanen, og så melde det til forsikringen bagefter.. :lol:
Hilsen Finn
Audi A4 B8 2,0 TDI 136 HK ULTRA 2015 S LINE SORT
Peugeot 107 Active 1,0 2013 Sølv

Kvaliteten af beslutninger afhænger af evnen til at overskue konsekvensen
Tidligere luftkaptajn, Stefan G Rasmussen.
Brugeravatar
Chris
Forumbruger
Forumbruger
Indlæg: 139
Tilmeldt: 18/09/2008 22:53
Geografisk sted: Skjern

Re: Køb og rep af haglskadet Audi A6

Indlæg af Chris »

Tak for de fine ord, er også meget glad for farven. @ Søren, så flamboyante pladefolk findes ikke i Vestjylland ;)

Har også modtaget flere lign. forsikringsforslag fra mine bekendte, men den er takseret til under middel ved import grundet dokumentation af disse skader, så den går ikke :) Nåh men lidt opfølgning på projektet.

Selvom billederne måske ikke viser det, så var bilen noget mere medtaget end håbet. Langt over 200 buler, herunder mange på størrelse med en golfbold og 2 steder så slemt at lakken var revnet, så på vej hjemad med bilen kunne jeg ikke undgå at tænke, hvad pokker jeg havde gang i med dette køb :roll:

Selvom jeg havde fundet mange der reklamerede med opretning af haglbuler mv., så skulle det vise sig, ikke at blive så let. Flere af de værksteder og bulemænd jeg kontaktede, blev pludselig stille, når jeg oplyste at det drejede sig om en Audi A6 i en blanding af stål og aluplader. Som en af bulemændene sagde: Det er godt nok ærgerligt, og sådan en fin bil skal da laves… det er bare ikke noget jeg ønsker at gøre… :? :(

Men så fik jeg kontakt til en lokal tidligere bulemand gennem en arbejdskollega, og endelig var der en som sagde ja til opgaven. Det krævede dog, at jeg ville fjerne himlen og flere andre komponenter for, at han kunne komme til, da hans holdning var, at det bedste resultat opnås ved at arbejde indefra på bulen. Alle vandrette flader på bilen var bulet, men ved skærmene kan man heldigvis gå op bag inderskærmen, og øverst i dørene er der et lille hul, hvorfra man kan oprette den øverste vandrette flade af døren.

Det formstøbte loft er dog meget sårbar overfor buk, og får let et knæk. Så anbefalingen var, at lade loftet blive inde i bilen, så man ikke behøver at bukke loftet for at få det ud. Jeg købte dog bilen lige ved årsskiftet, og da året startede koldt ud i det uisolerede værksted, og med en masse andre presserende opgaver hængende over hovedet, blev projektet udskudt til lidt bedre vejr. Jeg nåede dog kun lige ind i foråret, inden dette skete.

DSC_0170_2.jpg


Jeg påkørte et rådyr en sen aften, og selvom bilen ikke ser meget beskadiget ud, så viste det sig, at både hjelmen var slået skæv, der var hul i begge lygtehuse, og både intercooleren og køleren til aircondition’en var beskadiget. Totalt en forsikringsskade til 90.000 kr. Så kunne det ligesom ikke udskydes længere, nu da bilen alligevel skulle have lakeret andre dele.

Det formstøbte loft holdes desværre oppe nedefra af en del forskelligt, så for at fjerne loftet, må man fjerne både A, B, C og D stolpebeklædningen. C og D stolpebeklædningen kan dog desværre ikke fjernes, uden at man også fjerner bagagerumsbeklædning, sidepolstring med airbag, bagsæde etc. etc. Simpelthen opbygget nedefra. Lidt en mærkelig opgave - kræver ikke megen specialværktøj, udover en vinkelskruetrækker og et sæt værktøj til panelafmontering. Det kan også klares på en dag, og når man er færdig, tænker man det var da ikke så slemt – men mens man er i dag, er det med bæven en god del af tiden. Det er hele tiden skjulte stik og klips, og airbag’en løber hele vejen langs loftet i begge sider, så man skal være meget påpasselig med, ikke at beskadige noget. Såfremt man har ELSA at gå ud fra, så er man dog rigtig godt stillet.

IMG_20180518_115435658_LL.jpg


IMG_20180518_163037978.jpg


IMG_20180518_163105324.jpg
IMG_20180518_163105324.jpg (65.37 KiB) Vist 17564 gange


IMG_20180518_163112677.jpg
IMG_20180518_163112677.jpg (67.34 KiB) Vist 17564 gange
Christoffer

Audi A6 3,0 TDI BiT quattro Avant - 2013 4G
Audi A6 2,7 TDI Avant - 2009 4F
Audi A4 1,8 T Avant - 1997 B5 - Solgt
Brugeravatar
SteenTP
Redaktør
Redaktør
Indlæg: 3281
Tilmeldt: 21/06/2005 20:59
Geografisk sted: Roskilde

Re: Køb og rep af haglskadet Audi A6

Indlæg af SteenTP »

Hold da op for en opgave du har kastet dig ud i der.
Håber du kommer i mål med at få den restaureret til fordums storhed.
Det er i hvert fald en lække slæde ;)
Audi A4 2,0 TFSI 211, Brilliantsort '10

Audi A4 1,8T '98 Vulcanschwartz Metallic med perleeffekt - SOLGT

"Programming today is a race between software engineers striving to build bigger and better idiot-proof programs, and the Universe trying to produce bigger and better idiots.
So far, the Universe is winning...." - Rich Cook
SorenR
Audi club DK Ambassadør
Audi club DK Ambassadør
Indlæg: 6908
Tilmeldt: 17/08/2006 09:41
Geografisk sted: Føllenslev

Re: Køb og rep af haglskadet Audi A6

Indlæg af SorenR »

“With age comes wisdom, but sometimes age comes alone.”
- Oscar Wilde

Nuværende garage:
1992 Audi Cabriolet (NG) 2.3 10V
Brugeravatar
Ivan
Audi club DK Adjudant
Audi club DK Adjudant
Indlæg: 1599
Tilmeldt: 2/11/2008 10:58
Geografisk sted: Fyn

Re: Køb og rep af haglskadet Audi A6

Indlæg af Ivan »

Bløde buler måske næsten uden flimmer, men buler hvor metallet er strukket...

Sætter en ramme på højkant. :)
A6 Ava.q. TDI3.0 BMK tiptr V6165 DPFA6 4F50HL - kan køre endnu, på trods af autoriseret Audi-service!
Besvar

Tilbage til "Projekter og teknisk informationer"