Side 1 af 1

Servicestilling på A4 b5

: 25/06/2016 21:44
af GertH
Hej.
Jeg skal nødtvungent til at skifte tandrem mit alles på min A4 B5 1996 2.6 ABC med klima. Jeg har i en kort periode haft grim metallisk lyd fra motor som jeg antog var klimapumpen. Lyden var der ikke altid og kom sådan lidt tilfældigt. Jeg pillede ribremmen af for at høre om det forandrede noget, det gjorde det ikke. Så kiggede jeg til tandrem og kunne konstatere, at et medløberhjul vippede frem og tilbage på sin aksel og tandrem kører fra side til side af knasthjul. Så blev maskinen hurtigt stoppet og skal nu bare skilles ad. Der er ikke meget plads til tandremsskifte og jeg tænkte om det er lavet så smart at der er en serviceindstilling af fronten eller skal køler og klimakøler afmonteres. Jeg synes ellers jeg har googlet en del efter svar, men har ikke rigtigt kunne finde svar.
Mvh. Gert

Re: Servicestilling på A4 b5

: 25/06/2016 22:55
af Blenster

Re: Servicestilling på A4 b5

: 25/06/2016 23:51
af GertH
Det er sørme fint. De to links supplere hinanden, så det kan vist ikke gå helt galt. Tak for det. (y)

Re: Servicestilling på A4 b5

: 26/06/2016 22:56
af GertH
Efter at have studeret de to links, valgte jeg den som er i link nr. 2. Dvs. min front nærmest står som en halv åben havelåge. Der er plads til at min spæde krop kan være mellem motor og front. Det gør tingene lidt nemmere, når man lige skal se nærmere på teknikken. Det er første gang jeg skifter tandrem på V6, så der skal lige ses efter hvordan tingene hænger sammen. Teknisk set, kan man ikke sige det er vanskeligt, men det er ikke noget jeg gør en anden gang for sjovt. Hold da op, hvor skal man have meget af for at skifte den rem. Jeg har nu skildt det hele ad og skal samle den imorgen når delene ankommer. Det var iøvrigt ikke et medløberhjul der var defekt, men vandpumpen som har glat hjul og ikke med tænder som jeg havde forventet.

Re: Servicestilling på A4 b5

: 27/06/2016 20:39
af GertH
Så blev den kørende igen :D . Det tog nu ikke lang tid at samle den. Jeg brugte dog lidt tid på at overføre mærker fra gammel rem til ny rem samt tælle tænder bare for at være helt sikker. Jeg brugte ikke specialværktøj, så derfor denne opmærkning, men det fungerede godt nok.
Mvh. Gert

Re: Servicestilling på A4 b5

: 29/06/2016 13:44
af GertH
Den bestod en 2.5 time lang tur på motorvej og sneglekørsel i København igår med perfekt temperatur og ingen mislyde overhovedet. Min søn på 19 år lånte den derefter og kl 2.00 i nat stod han i vores soveværelse og ville gerne have far til at se på bilen, da han havde ramt et rådyr eller nærmere omvendt. Sønnen var rystet men ok. Bilen har fået svag bule-flækket kofanger under lygten-lygte knækket i beslag samt blinklys knækket. På den igen ;(