Motor sætter ud, svært ved omdrejninger

motor, gearkasse, kardan, differentialer, aksler.
Besvar
hr.skytte
Ny forumbruger
Ny forumbruger
Indlæg: 7
Tilmeldt: 23/02/2014 19:46
Geografisk sted: 7100

Motor sætter ud, svært ved omdrejninger

Indlæg af hr.skytte »

Hej alle. Jeg har brugt jeres forum meget, men uden held for mit problem. Her er derfor mit første forumoplæg. Jeg håber i kan hjælpe.

Jeg har en Audi a4 b5 1,6 fra 95. Hvis den har stået stille i minimum 24 timer, har den svært ved at tage omdrejninger indtil motoren er gennemvarm. Den står og hopper i omdrejninger (mellem 500 og 1000 omdrejninger). Hvis jeg træder let på speederen vil den gerne stige i omdrejninger. Men hvis jeg trykker speederen i bund, falder den til ingen omdrejninger og går tit i stå (hvis jeg sætter igang, har bilen svært ved at trække, og hvis jeg slipper speederen efter acceleration, hopper den kraftigt i omdrejningerne). Hvis bilen går i stå, er den svær at starte op igen. Dog lykkedes det altid efter max 5 minutters.
Når bilen er gennemvarm forekommer 2 følgende problemer:
1. Når jeg slipper gas, hopper den 1-2 gange mellem 500 og 1000 omdrejninger, derefter stabiliserer den.
2. Hvis jeg har kørt med let gas og hamrer til speederen, tøver den i et halvt sekund, hvorefter den accelerer som den skal.

Jeg har prøvet at frakoble stikket mellem motorstyringen og lambdasonden. Dette gør ingen udsving på motor.
Jeg har prøvet at frakoble stikket på luftmassesensoren. Dette giver udsving på motor, samt udstødningsgas.

Derudover har jeg talt med en mekaniker, som mener at det kan være en temperaturføler på køleren, som giver forkert signal og dermed medfører en forkert brændstof justering.

Jeg ønsker jeres ekspertise, før jeg går ud og køber mig fattig med udelukkelsesmetoden.

Alexander
hr.skytte
Ny forumbruger
Ny forumbruger
Indlæg: 7
Tilmeldt: 23/02/2014 19:46
Geografisk sted: 7100

Re: Motor sætter ud, svært ved omdrejninger

Indlæg af hr.skytte »

Jeg har desuden haft en tester på bilen. Den gav fejl på lambdasonden.
Besvar

Tilbage til "Drivlinje"