Side 1 af 1

Audi A4 Cabriolet - kaleche utæt

: 6/08/2013 13:51
af Rings4me
På et eller andet tidspunkt bliver kalechen utæt ved bagruden - den løsner i bunden... Et autoriseret Audi værksted vil foreslå, at du skifter toppen:

Det skal Audi Gladsaxe have kr. 30.200,- for, plus arbejdsløn .... Vi rammer et stykke over 40K

Autohaus Kaim skal have 4526 Euro (alt inklusive)

AZF skal have 4300 Euro (alt inklusive)

Endelig kan du forsøge at lave det selv - men det skal være varmt og tørt i luften... Start med at løft stoffet væk fra glasset i det berørte område og skrab så den gamle lim væk med et barberblad e.l. ... rens underside af stoffet (ikke søle det til, kun en let overfladisk afrensning) og glas med acetone.. Når begge emner er knastørre limes med Loctite...Det burde binde efter 5-10 sekunder. Forvent dog ikke, at det holder evigt - det gjorde den originale løsning jo heller ikke :-)

Der er også Autosadelmageren V/John Skinnerup Nissen i Klampenborg - han vil ligeledes kunne lave det, uden at du nødvendigvis skal bekoste et helt nyt kaleche dækken.

Re: Audi A4 Cabriolet - kaleche utæt

: 7/08/2013 00:58
af Star
Det var dog en sindssyg pris :shock:

Godt man har en 80 Cab, hvor man kan få det hele kalechen skiftet incl bagrude i Sonnenland kvalitet for 7-8000 kr, eller nøjes med bagruden for 2 k i Tyskland.

Gad vide hvad argumentet er for at en A4 skal være så meget dyrere? selve kalechen er der jo ikke megen forskel på, selvfølgelig nogle andre mål, men det kan jo ikke retfærdiggøre den forskel... :/[]

Re: Audi A4 Cabriolet - kaleche utæt

: 17/06/2016 21:52
af HPi
Saddelmageren i Tårbæk er flyttet til Ballerup - han henviste mig til en autorudemand, der var dyr og ikke lavede et ordentligt job - jeg har selv limet et par steder, hvor stoffet var gået fra - det holder endnu - jeg brugte autorudelim, der er købt hos et autorudefirma for 140.- for en "stang".