Dato og tid er 16/07/2019 16:14

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 30 indlæg ]  Gå til side 1, 2  Næste
Forfatter besked
 Titel: Skift af Pumpedyse i A6 4F 2.0 TDI BRE
Indlæg: 1/08/2010 18:11 
Redaktør
Redaktør
Brugeravatar

Tilmeldt: 19/01/2003 01:00
Indlæg: 4704
Geografisk sted: Nordjylland

Audi club Danmark
medlem siden
01. maj 1998

Offline
Skift af Pumpedyse i A6 4F 2.0 TDI BRE

Min motor har i længere tid haft små rystelser, især i tomgang og mest under acceleration. Nogen gange trak motoren helt normalt, så fejlen var altså periodisk. Dette fik mig til at udelukke en defekt ventil eller et revnet topstykke.
Nogle gange var det som om motoren kun trak på tre cylindre og rystede meget i tomgang.
Jeg prøvede i første omgang at lukke af for EGR ventilen. Det kræver endvidere en ændring i motorens software, da der eller vil komme en EGR fejl. Dette hjalp en smule, men problemet var der stadig, så videre søgning var nødvendig.
Jeg har hele tiden haft mistanke til en defekt pumpedyse.
En måling med VCDS i motor [01] kanal 13 gav dette resultat:

Se billede "VCDS before"

Pumpedyse nummer to ser ud til at være synderen. Motorens tomgangsstabilisering vil hele tiden forsøge at bringe motoren i balance ved enten at tilføje eller fjerne brændstof fra en eller flere dyser, hvis der bliver målt vibrationer. På VCDS ses at dyse nummer to får tilført meget brændstof og det kan der være flere grunde til. En ventil kan være utæt, men som tidligere nævnt har jeg udelukket dette pga. at fejlen optræder periodisk.
Kig på data for cylinder et og to. Da der bliver tilført mere brændstof til dyse nr. to fjernes der tilsvarende mængde fra dyse nr. 1 for at bringe balance i motoren. Det giver en dårligere ydelse fra motoren. De fire tal skal så vidt muligt altid sammenlagt give 0. Ydergrænserne er -2.5 og + 2.5 og forskellen må ikke være større end 3. I min måling var forskellen over 3.

En ombytningspumpedyse blev bestilt ved AZF i Tyskland. Jeg havde den næste dag. Super service fra Nicole.
Audi nr. 03G 130 073GX (X betyder ombytning og dermed billigere pris)




Motorafdækningen afmonteres. Trækkes blot opad.
Slangen til krumtaphusudluftning og vacuumslangen på ventildækslet afmonteres.

De 11 torx bolte i ventildækslet løsnes i nedenstående rækkefølge.
NB: De skal ikke skrues helt op af dækslet. De bliver siddende i dækslet.

Se billede SAM_1006

Se billede SAM_1007

Her ses nederst de fire store vippearme til pumpedyserne.

Se billede SAM_1009

Nærbillede af vippearmene for cylinder et og to. Læg mærke til rullen der kører på knastakslen for at mindske slid på knasten. Pumpedyserne sidder under den øverste ende af vippearmene. Der sidder en torx justeringsskrue med en kontramøtrik på vippearmen.
De fire vippearme afmonteres ved først at løsne bolt et, tre og fem. Derefter løsnes bolt to og fire skiftevis lidt af gangen, indtil hele herligheden kan frigøres. Lad boltene sidde ellers glider vippearmene af akslen. De bliver ikke fastholdt sideværts. Vippearmene med aksel fjernes.
Ledningerne sort, orange, blå og grøn er til gløderørene.

Se billede SAM_1015

Nedenfor ses ledningerne til pumpedyserne. Ledningsfarve, gul/brun, rød/brun, hvid/brun.

Se billede SAM_1010

Stikkene til pumpedyserne og gløderørene afmonteres og de tre torx skruer til hele ledningsarrangementet afmonteres. Derefter kan hele arrangementet forsigtigt lægges til side.

Selve pumpedysen sidder fast med to lange torx bolte. Disse afmonteres og pumpedysen kan med forsigtighed trækkes lige op. Jeg anvendte en almindelig aftrækker som jeg lod trykke på et stykke tværgående metal. Desværre fik jeg ikke taget et billede af det.

Dysen ser meget sodet ud og en stor del af det sod er resultatet af udstødningstilbageføringen (EGR). Det er ikke godt for motoren (dyser og ventiler). Det kan derfor være en god idé at afblænde EGR ventilen. Der kan fås en pakning med et 9 mm hul i, som ikke kræver omprogrammering af motorstyringen. Pakningen har nummer 028 131 547 B. Dette reducerer mængden af sod i indsugningen betragteligt, men det mest effektive er en total afblænding. (Det er muligvis ikke tilladt at udføre denne ombygning).

Se billede SAM_1020

Her er en sammenligning mellem den gamle og den nye dyse. Der sidder seks små huller i enden af dysen hvor brændstoffet bliver sprøjtet ind i brændkammeret. Det kommer ind med ca. 2050 BAR, så der er tryk på!

Se billede SAM_1023

Se billede SAM_1025

Om årsagen til udsætterne er sod på dysen eller om der er en intern fejl i dysen ved jeg ikke.

Her er dysen afmonteret. De fire vippearme til ventilerne kan også ses på billedet. De to til højre er indsugning og de to til venstre er udstødning. Læg også her mærke til rullerne på vippearmene (minimerer slid). Knastaksel til indsugning øverst. Pumpedyserne bliver drevet af knastakslen til udstødningsventilerne.

Se billede SAM_1029

Den nye pumpedyse monteres med to nye torx bolte. Det er strækbolte og må derfor kun anvendes én gang. Husk at få dysen helt ned i sædet inden boltene spændes. Boltene spændes med 3 Nm plus 90 grader, plus 180 grader.

Se billede SAM_1031

Akslen med de fire store vippearme monteres igen. Det er ligeledes strækbolte og nye bolte skal monteres. Først spændes bolt to og fire skiftevis lidt af gangen indtil akslen ligger an. Derefter spændes boltene et, tre og fem til anlæg og derefter med 20 Nm plus 90 grader. Til sidst spændes boltene to og fire, ligeledes med 20 Nm plus 90 grader.

Til sidst skal vippearmene til pumpedyserne justeres. Jeg justerede alle fire, når jeg nu var i gang. Kontramøtrikkerne løsnes og justeringsskruerne skrues op indtil det er vippearmen og ikke justeringsskruen der har kontakt med pumpedysen. (fjederskålen).
Den vippearm der skal justeres skal bringes på toppen af knasten. Dette gøres ved at bilen (med manuelt gear) i fjerde gear trækkes eller skubbes indtil knasten står i top. Hvordan ved man så hvornår den står i top?
Det gør man ved hjælp af et måleur der måler på vippearmen i den modsatte ende. Se billede nedenfor.

Se billede SAM_1033

Når enden med kontramøtrikken står så lavt som muligt, skrues (den nye) justeringsskrue nedad indtil der mærkes tydeligt modstand, derefter 180 grader tilbage. Kontramøtrikken spændes med 30 Nm (uden at justeringsskruen må flytte sig).
Ventildækslet monteres ved at spænde boltene med 10 Nm i følgende rækkefølge:

Se billede SAM_1006


Færdig

Se billede SAM_1005


Tallene fra måleblok 13 ser nu således ud:

Se billede "VCDS after"




Det var som at få en ny motor. Den kører helt perfekt nu. Det er dejligt.
Pris 3500,-kr., plus nogle timers arbejde.
Selvgjort er velgjort. :-)


God arbejdslyst 8)

© Poul Erik Bech

Se evt. pdf fil.


Vedhæftede filer:
Skift af Pumpedyse BRE small.pdf [1.97 MiB]
Downloadet 2670 gange
VCDS_before.jpg
VCDS_before.jpg [ 195.14 KiB | Vist 70183 gange ]
SAM_1006.jpg
SAM_1006.jpg [ 178.77 KiB | Vist 70183 gange ]
SAM_1007.jpg
SAM_1007.jpg [ 191.84 KiB | Vist 70183 gange ]
SAM_1009.jpg
SAM_1009.jpg [ 984.55 KiB | Vist 70183 gange ]
SAM_1015.jpg
SAM_1015.jpg [ 922.1 KiB | Vist 70183 gange ]
SAM_1010.jpg
SAM_1010.jpg [ 1.01 MiB | Vist 70183 gange ]
SAM_1020.jpg
SAM_1020.jpg [ 927.74 KiB | Vist 70183 gange ]
SAM_1023.jpg
SAM_1023.jpg [ 1012.05 KiB | Vist 70183 gange ]
SAM_1025.jpg
SAM_1025.jpg [ 976.86 KiB | Vist 70183 gange ]
SAM_1029.jpg
SAM_1029.jpg [ 210.14 KiB | Vist 70183 gange ]
SAM_1031.jpg
SAM_1031.jpg [ 205.7 KiB | Vist 70183 gange ]
SAM_1033.jpg
SAM_1033.jpg [ 978.95 KiB | Vist 70183 gange ]
SAM_1006.jpg
SAM_1006.jpg [ 178.77 KiB | Vist 70183 gange ]
SAM_1005.jpg
SAM_1005.jpg [ 998.69 KiB | Vist 70183 gange ]
VCDS_after.jpg
VCDS_after.jpg [ 159.71 KiB | Vist 70183 gange ]

_________________
Poul Erik Bech (PEB)

Tesla model S 85D 2015
Audi A2 1.2 TDI 3L 2002
EV-97 EuroStar
Udlæsning af fejl
Justering af Km-tæller
Kode til RNS-E


A mile of road gets you one mile, but a mile of runway gets you anywhere
Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skift af Pumpedyse i A6 4F 2.0 TDI BRE
Indlæg: 1/08/2010 18:48 
Forumbruger
Forumbruger

Tilmeldt: 15/02/2010 16:55
Indlæg: 467
Geografisk sted: Nordsjælland

Offline
Hej Poul Erik og tak for sidst.

Super indlæg og rigtig godt ilustreret med foto og det hele - rigtig godt gået (y) Du må ha´nogle gode værkstedsmanualer.
Nu ved jeg hvor hjælpen skal findes (dette indlæg), hvis problemet skulle opstå for min motor. [-o<

Lars

_________________
MVH. Lars
Audi A6 2,0 TDI limo årgang 2005, BLB, 140 hk.
VCDS 11.11.4


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skift af Pumpedyse i A6 4F 2.0 TDI BRE
Indlæg: 1/08/2010 20:33 
Forumbruger
Forumbruger

Tilmeldt: 30/11/2009 20:02
Indlæg: 101
Geografisk sted: Holstebro

Offline
Hej Poul Erik.

Super godt skrevet og illustreret forklaring.

Angående sod har jeg en erfaring jeg kan dele med Jer.

Jeg havde tidligere en Skoda Oktavia 1,9 TDI, som ved ganske alm bykørsel med jævn fart begyndte at ryge mere og mere.
Skal lige nævne at motoren gik upåklageligt - ingen urolig tomgang eller lignende.
Kørte til Skoda, hvor de ikke kunne se ( udlæse ) nogen fejl.
Kort efter en tur til Tyskland, hvor jeg tankede Shell V power diesel ( ved ikke om det stadig findes ) og så fik den ellers en frisk tur med lidt fuldgas perioder.
Det efterfølgende halve år jeg havde bilen, var der ikke antydning af røg.
Min konklution er at kombinationen af de tilsætningsstoffer der er i V power, og en god gang frisk kørsel over et stykke tid, har "renset" motoren i en vis grad.

Venlig hilsen

Benny

_________________
Audi A4 2,0 TDI Avant B8 2009


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skift af Pumpedyse i A6 4F 2.0 TDI BRE
Indlæg: 1/08/2010 20:41 
Audi club DK Ambassadør
Audi club DK Ambassadør
Brugeravatar

Tilmeldt: 23/12/2005 23:29
Indlæg: 3152
Geografisk sted: Syd for Whiskybæltet

Offline
God artikel. (y)

_________________
/ Kim Kragh Larsen

2009 Audi A4 1,8 Tfsi limo CABB

2008 Toyota Aygo 1,0 MMT


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skift af Pumpedyse i A6 4F 2.0 TDI BRE
Indlæg: 1/08/2010 20:46 
Forumbruger
Forumbruger

Tilmeldt: 25/07/2008 16:05
Indlæg: 105
Geografisk sted: Jylland

Offline
Shell V-power diesel findes stadig - tankede det så sent som i går på Shell tanken syd for Hamborg.
Har lagt mærke til det er ikke på alle Shell stationer det findes.

Bilen går meget bedre på det - det minimere den turbotøven en 2,5 TDI lider lidt af.

_________________
Mvh
Reher
Nu med VAGCOM


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skift af Pumpedyse i A6 4F 2.0 TDI BRE
Indlæg: 1/08/2010 21:23 
Forumbruger
Forumbruger

Tilmeldt: 14/01/2010 19:30
Indlæg: 396
Geografisk sted: Midtjylland

Offline
Rigtigt god indlæg (y)

_________________
KIA Pikanto 1.1 Med Webasto
VCDS 10.6.1


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skift af Pumpedyse i A6 4F 2.0 TDI BRE
Indlæg: 2/08/2010 18:46 
Forumbruger
Forumbruger

Tilmeldt: 9/03/2010 17:09
Indlæg: 65
Geografisk sted: Varde

Offline
Super indlæg.

Jeg har fuldstændig samme problem med min Audi A4 2,0 TDI Avant
Motor : BLB 8E

Er det noget du eventuelt optræder med og lave? selvfølgelig mod betaling :)

_________________
A4 avant auto/tiptronic 2,0 TDI årg 2005 motorkode BLB


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skift af Pumpedyse i A6 4F 2.0 TDI BRE
Indlæg: 2/08/2010 22:01 
Redaktør
Redaktør
Brugeravatar

Tilmeldt: 19/01/2003 01:00
Indlæg: 4704
Geografisk sted: Nordjylland

Audi club Danmark
medlem siden
01. maj 1998

Offline
Ja, det kan vi godt finde ud af.

_________________
Poul Erik Bech (PEB)

Tesla model S 85D 2015
Audi A2 1.2 TDI 3L 2002
EV-97 EuroStar
Udlæsning af fejl
Justering af Km-tæller
Kode til RNS-E


A mile of road gets you one mile, but a mile of runway gets you anywhere


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skift af Pumpedyse i A6 4F 2.0 TDI BRE
Indlæg: 2/08/2010 22:17 
Audi club DK Adjudant
Audi club DK Adjudant
Brugeravatar

Tilmeldt: 10/07/2004 12:52
Indlæg: 1448
Geografisk sted: Amager

Audi club Danmark
medlem siden
17. sep 2004

Offline
Herligt med sådan en let og overskuelig videndeling, du er bare så go (y)

_________________
Ama`r
A2 1.2 TDI Aut. 2005-212.000km
A6 2.0 Avant Aut. 2004-90.000km


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skift af Pumpedyse i A6 4F 2.0 TDI BRE
Indlæg: 4/08/2010 15:48 
Forumbruger
Forumbruger
Brugeravatar

Tilmeldt: 19/08/2009 16:45
Indlæg: 312
Geografisk sted: Lolland

Audi club Danmark
medlem siden
19. aug 2009

Offline
Hej PEB

Jeg har også en A6 2.0 TDI, som af og til opfører sig på lignende måde. Det er mest ved 1500 omdrejninger, at den ligesom hugger lidt. Nogle gange mere, andre gange slet ikke. Den starter også enormt hårdt ind imellem, men igen periodisk, da den andre gange starter som den skal.

Oftest bliver den hårde start efterfulgt af den nævnte huggen/rysten, og den er også længe om at "bruse af" ved nedbremsninger.

Kan det være samme problem mon? Jeg har flere gange haft tester på, men det står vel ikke som en decideret fejlmelding eller...?

Tænker at det måske ellers er multitronicgearkassen, den skal til at have skiftet olie.

_________________
Med venlig hilsen

Lars


Audi A6 avant, 2007. Multitronic, 2.0 TDI
VW Up!

If it´s not an Audi - it´s just a car


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skift af Pumpedyse i A6 4F 2.0 TDI BRE
Indlæg: 4/08/2010 21:18 
Forumbruger
Forumbruger
Brugeravatar

Tilmeldt: 26/06/2007 22:46
Indlæg: 1210
Geografisk sted: Sjælland

Offline
PEB ultra respekt for din fingerfærdighed ;) Hvor mange km har din bil gået før du fik problemet?

_________________
Mvh. Søren

A6 Avant (4F-BDW) 2,4 V6 Multitronic S-Line
VW Polo 5D (6R-CAYC) 1,6 TDI DSG Trendline (Konebilen)


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skift af Pumpedyse i A6 4F 2.0 TDI BRE
Indlæg: 4/08/2010 21:44 
Forumbruger
Forumbruger

Tilmeldt: 5/04/2010 23:51
Indlæg: 51
Geografisk sted: Sjælland - Roskilde

Offline
Hej Poul Erik

Her luret lidt på din billeder og under mig lidt over hvad det er for et måleindstrument du har gang i på billede SAM_1033
og hvad det er du måler ?? :mrgreen:

_________________
Das Auto ---- Audi A6 2.8 30v årgang 1998 motorkode ALG ( B4-C5) mit elektrischen Vordersitzen, Glas-Schiebedach, tiptronic und so weiter
Af andre køretøjer tæller husstanden:
Ford Transit SPORTVAN 2,2 TDCI
Suzuki VZR 1800


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skift af Pumpedyse i A6 4F 2.0 TDI BRE
Indlæg: 5/08/2010 06:43 
Forumbruger
Forumbruger

Tilmeldt: 15/02/2010 16:55
Indlæg: 467
Geografisk sted: Nordsjælland

Offline
Det har jeg også undret mig over.

Poul Erik du må ha´en god værkstedsmanual med alle de detaljer du nævner - rækkefølgen ved spænding af bolte - hvor mange newton meter ved tilspænding ovs.... Vil du løfte sløret hvor man kan anskaffe sig en sådan. Jeg har længe ledt efter god værkstedshåndbog :D

_________________
MVH. Lars
Audi A6 2,0 TDI limo årgang 2005, BLB, 140 hk.
VCDS 11.11.4


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skift af Pumpedyse i A6 4F 2.0 TDI BRE
Indlæg: 5/08/2010 07:13 
Forumbruger
Forumbruger
Brugeravatar

Tilmeldt: 4/02/2009 12:22
Indlæg: 385
Geografisk sted: Kolding

Offline
LKA63 skrev:
Det har jeg også undret mig over.

Poul Erik du må ha´en god værkstedsmanual med alle de detaljer du nævner - rækkefølgen ved spænding af bolte - hvor mange newton meter ved tilspænding ovs.... Vil du løfte sløret hvor man kan anskaffe sig en sådan. Jeg har længe ledt efter god værkstedshåndbog :D

samme her... Det kunne være skønt med sådan en :-)

_________________
BMW 525dA Touring (3.0 Diesel, E61 LCI) 11/2007
Ex-bil: Audi A6 Avant (4f) 2.0 TDI 10/2005


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skift af Pumpedyse i A6 4F 2.0 TDI BRE
Indlæg: 5/08/2010 11:59 
Redaktør
Redaktør
Brugeravatar

Tilmeldt: 19/01/2003 01:00
Indlæg: 4704
Geografisk sted: Nordjylland

Audi club Danmark
medlem siden
01. maj 1998

Offline
BRM skrev:
Hej Poul Erik

Her luret lidt på din billeder og under mig lidt over hvad det er for et måleindstrument du har gang i på billede SAM_1033
og hvad det er du måler ?? :mrgreen:


Det forklarer jeg i teksten. Har du læst den?

_________________
Poul Erik Bech (PEB)

Tesla model S 85D 2015
Audi A2 1.2 TDI 3L 2002
EV-97 EuroStar
Udlæsning af fejl
Justering af Km-tæller
Kode til RNS-E


A mile of road gets you one mile, but a mile of runway gets you anywhere


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skift af Pumpedyse i A6 4F 2.0 TDI BRE
Indlæg: 7/08/2010 09:07 
Forumbruger
Forumbruger

Tilmeldt: 5/04/2010 23:51
Indlæg: 51
Geografisk sted: Sjælland - Roskilde

Offline
PEB skrev:
BRM skrev:
Hej Poul Erik

Her luret lidt på din billeder og under mig lidt over hvad det er for et måleindstrument du har gang i på billede SAM_1033
og hvad det er du måler ?? :mrgreen:


Det forklarer jeg i teksten. Har du læst den?


:roll: Noget med "Som f...... læser biblen" .... :evil: yes nu har jeg læst......og tak

_________________
Das Auto ---- Audi A6 2.8 30v årgang 1998 motorkode ALG ( B4-C5) mit elektrischen Vordersitzen, Glas-Schiebedach, tiptronic und so weiter
Af andre køretøjer tæller husstanden:
Ford Transit SPORTVAN 2,2 TDCI
Suzuki VZR 1800


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skift af Pumpedyse i A6 4F 2.0 TDI BRE
Indlæg: 7/08/2010 16:02 
Forumbruger
Forumbruger

Tilmeldt: 27/10/2009 20:38
Indlæg: 149
Geografisk sted: Sjælland

Offline
Har en A6 2,0 TDI med motorkoden BLB (Motoren har kørt 127000 km), og har heldigvis ikke haft nogle af de overnævnte problemer indtil videre. Håber det forbliver sådan [-o< :D


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skift af Pumpedyse i A6 4F 2.0 TDI BRE
Indlæg: 7/08/2010 18:17 
Redaktør
Redaktør
Brugeravatar

Tilmeldt: 19/01/2003 01:00
Indlæg: 4704
Geografisk sted: Nordjylland

Audi club Danmark
medlem siden
01. maj 1998

Offline
Gekko skrev:
PEB ultra respekt for din fingerfærdighed ;) Hvor mange km har din bil gået før du fik problemet?


Min har nu kørt 193.000, men den har egentlig haft lidt rysteri lige siden jeg fik den, 160.000 km, så dysen har nok været dårlig i lang tid.

_________________
Poul Erik Bech (PEB)

Tesla model S 85D 2015
Audi A2 1.2 TDI 3L 2002
EV-97 EuroStar
Udlæsning af fejl
Justering af Km-tæller
Kode til RNS-E


A mile of road gets you one mile, but a mile of runway gets you anywhere


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skift af Pumpedyse i A6 4F 2.0 TDI BRE
Indlæg: 8/08/2010 12:01 
Forumbruger
Forumbruger

Tilmeldt: 9/03/2010 17:09
Indlæg: 65
Geografisk sted: Varde

Offline
Hej igen

Min A4 2,0 TDI avant har rundet de 180000 km også med en defekt dyse de sidste 10000 km :oops: er der noget man skal være specielt opmærksom på med sådan en bil med de km?

_________________
A4 avant auto/tiptronic 2,0 TDI årg 2005 motorkode BLB


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Skift af Pumpedyse i A6 4F 2.0 TDI BRE
Indlæg: 13/08/2010 11:34 
Forumbruger
Forumbruger
Brugeravatar

Tilmeldt: 4/02/2009 12:22
Indlæg: 385
Geografisk sted: Kolding

Offline
Hej PEB
Har målt på min egen motor.

Når jeg kigger på dyserne, så er der lidt forskelligt tryk, men ikke med en forskel på over 3 som du skriver tidligere. Betyder det at det IKKE er dyserne der er rod med (tænker helt klart i banen af det med EGR ventilen, som nævnt i anden tråd)?

Har jo også fået renset dyserne i rensemaskine hos SMC for ca 3-4 måneder siden, og det gjorde ingen forskel på problemet andet end 7000 kroner mindre i pungen :-)

Mvh lars

_________________
BMW 525dA Touring (3.0 Diesel, E61 LCI) 11/2007
Ex-bil: Audi A6 Avant (4f) 2.0 TDI 10/2005


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 30 indlæg ]  Gå til side 1, 2  Næste

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 4 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til: