Dato og tid er 20/09/2018 00:26

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Forumregler


"Din Audi" gruppen er primært til indlæg der ikke passer under de model-specifikke grupper.



Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
 Titel: Workaround for lygtefejl på baglygterne
Indlæg: 12/04/2015 18:58 
Bestyrelsesmedlem
Bestyrelsesmedlem

Tilmeldt: 14/06/2013 22:16
Indlæg: 502
Geografisk sted: Jylland

Audi club Danmark
medlem siden
14. jun 2013

Offline
Det gule lyn bryder sig ikke om det fugtige, danske klima. Når det bliver lidt vådt i vejret melder den ofte fejl, enten på en baglygte, eller på det bagerste blinklys. Det er til at blive tosset af. Problemet opstår, fordi der er lidt modstand i stelforbindelsen. Benet bliver lidt irret, og så går det galt. Jeg har fået skiftet stikket i både højre og venstre baglygte, og poleret jord-benet, men problemet er dukket op igen alligevel.

På det engelske TT-forum, er der nogen, der har opfundet en løsning: Man borer et lille hul i lygtehuset, så man "rammer" jordforbindelsen, og så trækker man et kabel herfra til en stelforbindelse.

Vedhæftet fil:
Filkommentar: lygtehus indvendig
TT baglys.jpg
TT baglys.jpg [ 34.68 KiB | Vist 5304 gange ]


Det gælder om at finde det rigtige sted at placere hullet- når man studerer stikket, kan man relativt nemt se, hvilket af de 6 ben, der er jord (det korroderede ben, hvor plastikket er smeltet omkring), og så er det bare at følge det om på den anden side af huset

Vedhæftet fil:
Filkommentar: lygtehus udvendig
IMG_3336.JPG
IMG_3336.JPG [ 58.67 KiB | Vist 5304 gange ]


En bolt går igennem, og så skal der bare fabrikeres et kabel, der kan nå stellet. Den guide jeg havde fundet havde dog ikke skrevet noget om længden på de bolte - mine 5x40mm bolte var alt for lange, så jeg måtte en tur i Bauhaus efter nogle korte. Jeg købte 5x20 og 5x30, samt et par vingemøtrikker. De var dog begge for lange, så jeg måtte nøjes med almindelige møtrikker. Jeg skulle nok have købt 5x16mm, men nu er jeg for doven til at lave det om.

Vedhæftet fil:
Filkommentar: tilslutning af stelforbindelse
IMG_3335.JPG
IMG_3335.JPG [ 118.09 KiB | Vist 5304 gange ]


Endelig skulle der findes et sted at tilslutte kablet. Guiden foreslog nogle bolte på undersiden af bilen, men da jeg kiggede efter indså jeg, at alle disse boltre var smurt godt ind i rustbeskyttelse, så jeg måtte finde alternativer. Der sad en enkelt i hver side, som holdt bagkofangeren på plads - så selvom bolten var lakeret, var det mit bedste bud. Efterfølgende målte jeg modstanden med mit nyerhvervede multimeter. 1.1 ohm i den ene side fra lygtehus-bolt til minus på batteriet, og 1.2 ohm i den anden side - samme modstand som fra stik til batteri.

Hvis der er to muligheder for stel, burde der kun løbe halvt så meget strøm igennem flaskehalsen, så jeg satser på, det er en mere holdbar løsning - det vil tiden vise.

Den største udfordring i projektet var i øvrigt kablet. Jeg havde satset på, at man kunne købe sig til det hele i Harald Nyborg - men de havde kun sådan noget installationskabel. Det er forfærdeligt at arbejde med, så nu har jeg 99 meter brunt installationskabel i overskud! Jeg måtte en tur i THansen og købe en rulle med 5m autoledning (2,5mm) og nogle passende kabelsko.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
cron